Børns læring og udvikling 0-3 år

At arbejde med pædagogiske læreplaner er et lovmæssigt krav i de kommunale dagtilbud til børn.
For de kommunale dagplejere udarbejdes planen samlet for alle dagplejehjem.

Som selvstændig dagplejer er der ikke noget lovkrav om, at jeg skal udarbejde læreplaner. Jeg har derfor taget et bevidst valg om ikke at arbejde med læreplaner på samme vis som i de kommunale dagtilbud.

tager-toej-af-1tager-toej-af-2tager-toej-af-3tager-toej-af-4

 

 

 

 

 

 

I mit daglige arbejde med børnene er deres læring og udvikling helt central. Læring er en stor del af hverdagen i et barns liv og dermed også i dagplejen hos mig. Leg, læring og udvikling hænger sammen og det er vigtigt at skabe et rum der giver mulighed for dette.

 

spiser-selvBørn i alderen 0-3 år gennemgår en stor udvikling og skal lære mange færdigheder på kort tid. Derfor har de brug for nære voksne, der har tid og plads til, at støtte dem i deres leg, læring og udvikling.

I kraft af min uddannelse og mine mange års erfaring med børn, ved jeg lige præcis hvordan og hvornår jeg skal støtte op om et barn og hjælpe det på vej i dets udvikling.

I min hverdag med børnene lægger jeg vægt på, at styrke børnenes udvikling og læring i forhold til forskellige temaer, som også er en del af de læreplaner, der arbejdes med i kommunale dagtilbud: alsidig personlig udvikling, sociale kompetencer, sproglig udvikling, krop og bevægelse, naturen og naturfænomener samt kulturelle udtryksformer og værdier.

Temaerne kommer i spil her i dagplejen gennem mange af hverdagens små ting.

Når dit barn er en del af hverdagen her i dagplejen betyder det at:
  • Børnene hjælper til med borddækning og andre små gøremål i huset.
  • Børnene træner i, at tage tøj af og på selv.
  • Vi hjælper hinanden og udviser omsorg for en kammerat der har brug for det.
  • Jeg lærer børnene at sige fra hvis et andet barn driller.
  • Vi taler om kroppen og om hvad den kan.
  • Vi lægger puslespil, tegner og andet kreativt.
  • Vi danser, synger med fagter og siger rim og remser.
  • Vi leger ude og inde og går på opdagelse i naturen og i vores lokale by Stenløse.

krammer2Dette er blot en lille del af hvad vi leger og lærer i løbet af dagen og det vil også være forskelligt fra dag til dag hvad vi arbejder med.

Det er alt sammen aktiviteter, der er med til at udvikle børnenes selvhjulpenhed, skabe sociale kompetencer, styrke fin og grovmotoriske evner, stimulere sprogudvikling og meget mere.

Ved at arbejde med disse ting, vil jeg kunne støtte det enkelte barn i dets udvikling af færdigheder og kompetencer. Det vil give barnet succesoplevelser og derved en tro på dem selv og egen kunnen (udvikling af selvværd og selvtillid).